Castello di Tagliolo " Ambra Nobile " Slottets unike dessertvin laves på Sauvignon- og Cortesedruer som først høstes i slutningen af November måned. Efterfølgende får de lov til at tørre i tre måneder inden de presses og gærer på træfade. Efter fadlagring på barriques lagres vinen yderligere et par år på flaske inden den frigives. Delikat og kompleks vin med noter af både tørret frugt og aprikos. Perfekt til blåskimmelosten.