Om os
Alle har på en Webshop set et billede af en glad vinhandler iført skindskøde og med et glas vin i hånden; så her er et billede af vinhandlerens italienske trøffelhund som smager på Dolcettodruer hos Luca Gentile på Castello di Tagliolo i Monferrato. De blev i øvrigt godkendt af begge.
Den lange roman om vinhandlerens mange fortræffeligheder og utallige rejser i diverse vinområder skal I også spares for, idet vi har en tilgang
til vinens verden som nok er mere "no nonsens" og "cut the the crap " agtig og ikke falder på halen over beskrivelser som at den pågældende
vin en gang er serveret ved en middag i Det Hvide Hus, suk. At prøve at overgå romanen " Ulysses " af James Joyce med sine utallige indskudte sætninger og uforståelige ord overlader vi derfor til andre. Vi har ikke nogen "mini Barolo" blot fordi vinen er lavet på Nebbiolodruer eller "lillebroderen til Brunello di Montalcino" og lignende påhit.
Et godt vinhåndværk og en spændende, passioneret og entusiastisk personlighed er udslagsgivende for om vinen finder vej til vores sortiment. Et sortiment som på ingen måde vil være statisk men som tværtimod vil skifte alt efter hvilke vine og hvilke personligheder vi støder på. Ovennævnte Luca Gentile har vi i øvrigt handlet med i mere end ti år fordi vi synes at hans Dolcetto vine er blandt de bedste i området.